|
|
Liberity Agricultures uddannelsesprojekt består af to dele: en landbrugsskole og en grundskole.
Landbrugsskolen:
Landbrugsskolen vil tilbyde en teoretisk og praktisk uddannelse i bæredygtigt og miljøvenligt tropelandbrug. Uddannelsen vil tage syv år at gennemføre. Skolen vil være brugerbetalt for at sikre, at den kan fortsætte også efter donorstøtten ophører. Gennem den praktiske del af undervisningen vil eleverne have mulighed for at tjene penge til dem selv og til skolepengene. Projektet er målrettet såvel kvinder som mænd, og ønsket er at være med til at fremme ligestillingen mellem kønnene ved at give kvinder og mænd lige muligheder for uddannelse, selvforsørgelse og rettigheder. I 2020 skal landbrugsskolen være selvfinansierende og uafhængig af donorstøtte. For mere information om landbrugsskolen, klik her.
Grundskolen:
Grundskolen vil tilbyde grundlæggende undervisning af højeste kvalitet til børn og unge fra børnehaveklasse til ottende klasse. Undervisningen vil på alle måder leve op til de liberianske retningslinier for primær uddannelse og vil stræbe efter klart at overgå minimumskravene. Gennem undervisningen bliver der lagt vægt på at fremme ligestilling mellem kønnene og på at sikre lige rettigheder og muligheder for både piger og drenge. Skolen vil være brugerbetalt, da der er et klart ønske om, at skolen på sigt skal kunne fungere uden donorstøtte. I 2020 skal skolen være selvfinansierende og uafhængig af støtte af udenlandske donorer. For mere information om grundskolen, klik her.
Hvis du ønsker at støtte landbrugskolen eller grundskolen kan du kontakte enten Ingvar Smidt eller Mika Smidt.
|